Øllen har en rødlig farve og et tæt skum, der efterlader blonder på glasset. Passionsfrugt og en krydret note af humle præger duften. Smagen er blid og præges af frugt og en lettere maltsødme.
Overgæret. Alc. 4,6 % vol.

Anbefales til lette retter som sandwich, lyst kød, pasta, salater eller fisk.

Øllen er rødlig-sort i farven og har en smuk glans. Duften har en overvældende fylde af chokolade, vanilje og karamel. Smagen præges af ristede nuancer og mørk chokolade.
Undergæret. Alc. 5,7 % vol.

Smager fortrinligt til kage og desserter i stedet for Baileys, portvin eller dessertvin. Serveres iskold i et lille glas.

Øllen har en gylden farve og en udpræget glans efter den lange lagring. Korn, malt og græs hviler i duft og smag. Eftersmagen kan minde om honningkage.
Undergæret. Alc. 4,6 % vol

Velegnet til frokostretter eller til en hyggestund.

Øllen har en kobberrød og varm farve. En decent bitterhed af valnød anes og holdes i balance af karamel nuancer. Mild, mørk og magelig.
Undergæret. Alc. 5,7 % vol.

Denne øl er dedikeret Svaneke by, som vandt en europæisk guldmedalje for bybevaring i 1975 – derfor Svaneke Mørk Guld. Guldmedaljen er afbilledet på forsideetiketten.

Velegnet til røde bøffer og kødretter, men kan også sagtens nydes uden for måltidet.

Øllen er transparent sort i farven og tillader et rødligt skær foran en lyskilde. Duft og smag præges af maltbolsjer, chokolade, en anelse røg og ristede nuancer. Forholdsvis slank og drikkevenlig, med et friskt nap humle og en balancerende restsødme.
Undergæret. Alc. 5,7 % vol.

God til braiserede og bastante retter. Øllen kan også være god i en sauce samt marinering, men kan sagtens nydes alene.

En nøddebrun herlighed med frodigt skum. Duften præges af karamel, alkohol og humle. Dens store fylde opnås ved brug af mørk karamel malt, som sætter sit aftryk på smagen sammen med krokant og lettere ristede nuancer. Diskret sødme balancerer med humlen i eftersmagen.
Undergæret. Alc. 5,7 % vol.

Velegnet til julens mad og hygge.

Aurum, som betyder guld, på latin har en dyb gylden farve og ren hvid skumhat. Duften bærer præg af frugt, korn og humle. Smagen er udpræget mild og rummer nuancer af honning, kamille og korn. Undergæret. Alc. 5,5 % vol.

Velegnet til frokostretter, fisk, tapas, kylling, lam og ost.

Øllen er flot mahognifarvet og skumhatten efterlader fine blonder på glasset. Duften af bergamotte, the og nyslået græs fornemmes. Det første smagsindtryk er friskt med et strejf af citrus og en svag men kompleks bitterhed, afløst af karamel, mandel og kulsyrens prikken.
Over- & undergæret. Alc. 5,7 % vol.

Velegnet til grill, rødt kød, vildt og ost.

I og med at alting var bedre i de gamle dage, har vi levet op til denne kendsgerning og fremelsket vores gammeldags pilsner. Den aromatiske humle fra Franker landet hviler i den gyldne øl som appelsinen i en turban. Undergæret. Alc. 4,6 % vol.

Velegnet til frokost og lette retter, lyst kød, fisk, pasta og sushi.

Let i gumpen og lige til at vågne fra vintersøvnen af! Den friske humle og knap så meget maltpræg giver, at denne gyldne øl blomstrer lidt tidligere end det bornholmske forår. Intet at gå i hi for.
Undergæret. 5,7 % vol.

Velegnet til påskens mad og hygge.

Sensommerens orange nuancer genspejles i farven og den fine “Tettnanger” aromahumle omkranser øllen som et læhegn.
En god tørstslukker til retrospektiv kontemplation efter en lang dag i marken… Undergæret. 5,7 % vol.

Præget af en behagelig grundsødme fra ikke at være helt nedgæret. Malt- og humlenuancer forstærkes således og indtryk af bl.a. passionsfrugt og urter venter den hengivent smagende. Rundhåndet humlet med Hallertauer og Columbus. Rød som Rudolfs tud.
Undergæret. Alc. 5,7 % vol.

Velegnet til julens mad og hygge.

En rød, overgæret øl som er tilsat friske røde chilier under kogningen. Duft og smag præges af chilier, friske grøntsager, humle og citrus. Mundhulen efterlades med en behagelig, skarp prikken og føles som renset. Red Hot Chili Ale egner sig glimrende som akkompagnement til det krydrede, mexicanske køkken, men kan sagtens tåle en isdessert også. En flamboyant herre.
Overgæret. Alc. 5,0 % vol.